Udsendt i Oplysningens tjeneste

I slutningen af februar 2008 er familien Thorhauge draget ud på på en jagt i Europa, en jagt på den europæiske folkesjæl. Udsendt i Oplysningens tjeneste eftersøger familien, hvad det er, der gør livet værd at leve for den enkelte europæer, hvad der bringer enighed og hvor forskellene viser sig mellem de europæiske folk.

Efter tre et halv år som lærer og forstander på Ry Højskole har Marianne og Svend Thorhauge besluttet sig for at skifte forstanderboligen ud med en autocamper og sætte kursen mod syd. Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig er i første omgang blot gennemfartslande frem mod Andalusien, hvorfra retningen gives af de folk, familien møder på sin vej. I et år vil Marianne (38), Svend (36), Kamma (9), Klara (7) og Halfdan (5) således lade sig lede a den inspiration, deres færd giver dem, mens de undersøger, hvad der er er på spil i periferien af de europæiske storbyer.

På disse sider, der opdateres gennem hele 2008, kan du følge med i familiens oplevelser, se billeder fra deres færd, læse artikler om de mennesker, de møder, og finde links med inspiration til dine helt egne rejser. God fornøjelse!

autocamp.dk